Niveaulægning for breddedommere – faglig aften i FFK
mvær!
Niveaulægning for breddedommere – faglig aften i FFK
Fyns Fodbolddommerklub inviterer til en spændende og lærerig aften med fokus på udvikling, fællesskab og dommerfaglighed. Torsdag d. 11. juni afholder vi niveaulægning for breddedommere – en aften med både oplæg, kampobservation og fælles refleksion.
Arrangementet er en glimrende mulighed for at styrke dit netværk og din faglighed i dommerklubben. Over de seneste år har arrangementet været afviklet med stor tilslutning. Denne gang er det særligt relevant dommere fra serie 4 til serie 2, også hvis du er en af de nyere dommere i dommerklubben – men alle medlemmer er naturligvis velkomne.
Aftenen starter hos Coworking Plus i Odense, hvor vi får et inspirerende oplæg fra vores kollega og tidligere internationale håndbolddommer Gert Aagaard. Oplægget: “Ledelse uden filter – på banen og i erhvervslivet” giver dig perspektiver, du kan bruge både som dommer og i hverdagen.
Herefter rykker vi videre til kampen mellem Chang og Gelsted GIF, hvor vi vil fokusere på kampobservation og udvikling. Efter kampen samles vi igen til fælles gennemgang, relevante videoklip fra kampen og faglige diskussioner.
Program i korte træk:
- 17.15: Spisning – Pulled Pork/Chicken burger
- 17.20: Fagligt oplæg
- 18.20: Afgang til kamp
- 18.30: Kampstart
- 20.45: Fælles evaluering og udvikling
- 21.55: Afslutning
Tilmelding:
Senest søndag d. 31. maj via Facebook-begivenheden eller på mail til ffk@mail.dk.
Vi håber at se mange af jer til en aften med stærkt fagligt indhold og godt kollegialt samvær!