Stor opbakning til niveaulægning for breddedommere
Torsdag d. 11.06 blev der afviklet Niveaulægning for breddedommere i FFK. Et flot fremmøde med 30 dommere, hvoraf mange var nyere dommere gav arrangementet stor værdi.
Endnu en gang blev det en aften med stort engagement, gode faglige drøftelser og et stærkt kollegialt fællesskab.
Aftenen begyndte med et inspirerende oplæg fra vores kollega og tidligere internationale håndbolddommer Gert Aagaard, som delte sine erfaringer om ledelse og en snak om de kompetencer, der er mindst lige så relevante i arbejdslivet som de er på fodboldbanen. Et rigtig fint oplæg, der satte fokus på, hvor langt man kan komme blot med en veldannet arbejdsmoral – ikke blot talent, men også fokuserede på, hvad der skal til for at skabe tillid og følgeskab som leder.
Herefter gik turen til kampen mellem Chang og Gelsted GIF, hvor deltagerne observerede kampen med fokus på dommerfaglige situationer og niveaulægning. Efter slutfløjtet samledes vi til en fælles evaluering, hvor konkrete hændelser fra kampen blev analyseret og drøftet. De mange gode refleksioner og konstruktive input understregede værdien af at lære sammen og udvikle sig gennem dialog.
Vi er fortsat glade for den store opbakning til arrangementet og ser det som et vigtigt element i arbejdet med at udvikle og styrke vores dommere. Samtidig er det en fornøjelse at opleve, hvordan sådanne aftener også styrker netværket og sammenholdet i Fyns Fodbolddommerklub.
En stor tak til Gert Aagaard for et inspirerende oplæg, og til alle deltagere for deres engagement og gode bidrag. Vi glæder os allerede til næste gang, der som noget nyt afholdes i samarbejde med DBUFyns dommerudvalg.
Du kan hente en pdf med navne på de oprykkede dommere og deres nye placering
Se DBUFyns officielle brev: Oprykninger gældende for efteråret 2026 – PDF 3
Sommertræningen er startet – du kan vinde konkurrencen!
Mandag d. 22.06 markerede vi opstarten af vores sommertræning med en kæmpe VM-fest på B 67 i Odense. Et stort fremmøde fra ca. 50 FFK’ere gav dette netværksarrangement en kæmpe værdi. Der var fantastisk mad og drikkevarer til alle – dette arrangement var en STOR TAK til jer dommere, der bidrager stort til afviklingen af tusindvis af kampe på Fyn hvert år. Du kan se billederne fra arrangementet her: https://afilm.pic-time.com/client/ffk-vm-fest/gallery?invitePToken2=AAAAAJQAAAByab52t52NBQi21q-y7Gaic5MZ&s={%22blockId%22:%22gb_106655605%22,%22itemId%22:12121533626,%22fullScreen%22:false
Sommertræningen er for alle FFK’ere – hvilket aktiviteterne også vil indbyde til. Der vil primært være fokus på løb og vedligehold af din form hen over sommeren. Alle kan være med uanset fysisk funktionsniveau. Der kæmpes i hold på tværs af alder og om attraktive præmier. Der udloddes præmier i tre alderskategorier, og det er via din deltagelse du optjener de fleste point. Hver eneste af vores træningsaftener afsluttes med gratis kolde drikkevarer til alle deltagere. Sommertræningen afvikles hver mandag kl. 18.30 frem til d. 03.08 på banerne ved B 67 med omklædning fra kl. 18.00.
Oprykninger til den kommende sæson
Efter hver halvsæson indstiller udviklerudvalget til dommerudvalget i DBUFyn, hvordan indrangeringen skal se ud herefter. Dette gør de ud fra den store mængde af udviklinger, der hvert år gennemføres af DBU Fyns breddeudviklere og trioudviklere. Dette er samlet set et enormt stort stykke arbejde, hvor frivillige kræfter arbejder hårdt for, at indrangeringen er både kvalitetssikret og gennemarbejdet.
I forbindelse med forårsturneringens afslutning har dommerudvalget, efter indstilling fra udviklerudvalget, godkendt en række oprykninger gældende fra den kommende sæson. Hvis du ikke fik set, hvem der er rykket op, så kan du se det her. Et STORT TILLYKKE til alle oprykkere: